Ny Crafter – mere praktisk, økonomisk og innovativ

Målet med den nye Crafter var at udvikle en bil med brugerne i fokus, og som leverer på både praktiske egenskaber og økonomi. Dette gør, at den nye Crafter vil blive en af de mest brugervenlige varebiler, i klassen, når den kommer på markedet.

Hvilke assistentsystemer kan hjælpe kurerkørsel i bytrafikken? Hvordan kan man gøre det lettere at manøvrere på mudrede byggepladser? Hvordan kan man reducere ulykker, som skyldes trætte chauffører på langtur? For at få svar på disse, og flere, spørgsmål har Volkswagens ingeniører været med flere kunder på arbejde under udviklingen af den nye Crafter. På denne måde fik ingeniørerne et retvisende billede af hvad kunderne reelt efterspørger og hvilke systemer, der kan implementeres for at løse disse udfordringer. Resultatet er en bil med innovative og praktiske løsninger, der løser konkrete udfordringer, som brugerne møder i hverdagen.

De helt nye EU6-motorer kombineret med et helt nyt eksteriørdesign sørger for, at Crafter får det laveste forbrug i klassen. De ekstremt slidstærke motorer er udviklede til både korte og lange strækninger, og sørger for at den nye Crafter sjældent vil være ude af drift. De stærke motorer kombineret med Crafters generelle robusthed og lave vedligeholdelsesudgifter skal give den nye Crafter lave ejerudgifter gennem hele bilens levetid.

Ingeniørerne har arbejdet intensivt med dimensionerne i den nye Crafter. Resultatet er en bil med kompakte udvendige mål og masser af plads i sit indre. Dette gør at Crafter fx er blevet lettere at manøvrere når pladsen er knap, og samtidig er køreegenskaberne i top også når bilen er fuldt læsset.

Mange valgmuligheder

For første gang vil den nye Crafter kunne fås med både for-, bag- og 4MOTION firehjulstræk samt med både manuel eller automatgearkasse. Desuden vil Crafter være tilgængelig i en lang række forskellige udgaver – herunder udgaver med højere nyttelast. Den nye ”EA 288Nutz”-motor er en 2,0 TDI-motor, der er specialudviklet til netop den nye Crafter og den fås i fire forskellige versioner: kunder kan således vælge mellem versioner med hhv. 102, 122 og 140 hk eller vælge Crafter med bi-turbo og solide 177 hk. Så stor variation har aldrig tidligere været tilgængelig i dette segment.

Den nye Crafter vil også sætte ny standard for førerassistentsystemer i klassen for store varebiler. Målet er at maksimere sikkerheden for fører og passagerer, uafhængig af last, ved hjælp af aktive og passive sikkerhedssystemer. Takket være den elektromekaniske styring, som også er en nyhed i klassen, kan Crafter leveres med assistentsystemer som adaptiv fartpilot, sidevindsassistent, multikollisionsbremse, trailer assist, ESP med trailerstabiliseringog meget mere. Også når det gælder passiv sikkerhed er den nye Crafter godt udrustet. Både chauffør og passager har front-, side- hovedairbag, og en række varslingssystemer, blandt andet bakkamera og et Rear Traffic Alert-system, der optimerer sikkerheden yderligere. LED-lygter, kurvelys og lysassistent sørger også for god sigtbarhed og forbedrer sikkerheden uafhængigt af vej- og vejrforhold.

Helt ny platform

Blandt erhvervsbiler er det vigtigt, at ét design kan fungere optimalt for en lang række kundegrupper med forskellige behov og krav til bilen. Med netop dette i mente er Crafter udviklet på en helt ny platform til erhvervsbiler – og er dermed fuldstændig ny, både udvendigt og indvendigt. Ambitionen bag det nye design har været, at skabe en storebror til den utroligt populære Volkswagen Transporter, der tilbyder langt flere gode kvaliteter – end klassen tidligere har set.

Den nye Crafter bliver produceret på en helt nybygget fabrik i Wrzesnia i Polen. Dette er Volkswagens anden fabrik i Polen, og den strækker sig over 220 hektar – svarende til ca. 300 fodboldbaner. Når fabrikken er oppe på fuld produktionskapacitet vil den beskæftige over 3000 mennesker – hertil kommer naturligvis underleverandører fra området, der ligeledes vil generere nye arbejdspladser.

Den nye Crafter forventes at komme på det danske marked til marts 2017.


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk